”En mester, som erfarer, hvor vi kommer fra, sender kun eleven bort for at opretholde sin position i illusionen af adskillelse”

I en drøm er jeg inviteret indenfor på en skole for børn og unge, som ikke passede ind i den omgivende verden. Jeg bliver vist et rum, som er kernen i grundlæggerens udgangspunkt.

Det er et maleri på gulvet i en lille teatersal. Maleriet viser en refleksion af solen og en, som står og betragter og observerer spejlingen og betages af den. Maleriet er levende som en film, og viser observatørens længsel efter, at være med den skønhed som spejlingen reflekterer.

Personen går med længsel fra sin observation af refleksionen, og vender tilbage måler og vejer og laver optegnelser.

Betragtninger skrives ned, og der tegnes for at forsøge at gengive alt det som opleves. Uden at se det, er observatøren, der er i stand til at se skønheden og sætte pris på den, at han skaber tilstanden i sig selv.

Scenen i rummet hvor skolens elever til tider opfører stykker de selv har lavet, skal repræsentere den samme spejling og gengivelse, som et hvert møde mellem mennesker.

I drømmen taler vi om det feminine og maskuline princip. Det maskuline som forsøger at fange spejlingen, tage ejerskab for den for profit eller omdømme, magt. Og det feminine som er i stand til at vender sig mod solen, og oplever og tager ind mens det er, og er med oplevelsen uden at ville indfange og gøre til sit, uden forklaring, som smelter ind i tilstanden uden grænse for oplevelsen.
En selvbevidsthed som navigerer og balancerer denne viden, var skolens mål.

Det feminine og maskuline, dette er ikke kvinde og mand, det er udtryk for den energi som er i os alle, en kvinde kan eks. godt være domineret af sin maskuline energi, og omvendt. Og barnet (FILIUS) er ikke en 9 mdr. tilblivelses proces (det er det også) men det ‘energi barn’ den energetiske konsekvens vi skaber, og forlader hvert eneste nu med.

Dansen mellem det maskuline og det feminine er en manifesteret jordisk dualistisk omstændighed, opstigningen eller nedstigningen (vertikal koncept) tid. Udviklingsstadie, polarisering, afstand, udviklingslinjer(horisontal), koncepter, identifikationslag rum – hvor den ene omstændighed mangler komponenten fra sin modsætning, og omvendt i en kompliceret gemmeleg, som vi i vores individuelle oplevelser kan tvivle på, at vi ønsker at vågne fra, fordi vi i forvirringen, som vi med vores frie vilje vedligeholder, har glemt hvad vi kommer fra.

At vi er dét, som oplever, og skaber via det fokus vi har i oplevelsen. Vi er energien som manifesteres i alt levende omkring os. Det som er, var – og skal komme.

(5) Jesus said, “Recognize what is in your sight, and that which is hidden from you will become plain to you. For there is nothing hidden which will not become manifest.”

At forsøge at skabe et langt og lykkelig menneskelig liv er som observatøren i drømmen, som forsøger at lave optegnelser og fastholde den skønhed solen repræsentere for ham, uden at se at han er det som lever. I oplevelsen af liv.

Han bliver en opspænding, et traume, som står i vejen for at være fuldstændig tilstede- fanget i livet, og i frygt for døden.

I stedet for at leve det fra evigheden, det som manifesterer sig omkring os på det jordiske plan.

Ude af stand/eller uvillige til at se det som manifesteres, er vores skabelse herunder også vores skjulte (eks. frygt, skyld, skam, sorg, løgne, illusioner, tilknytninger), som vi fanger os selv i, bliver en del af, og dør i, når vi spænder op i identifikationen med det manifesterede herunder kroppen.

(56) Jesus said, “Whoever has come to understand the world has found (only) a corpse, and whoever has found a corpse is superior to the world.”

Ønske at kunne spejle alting (landet af spørgsmål)

Bliver vi ved med at vende sten, søge svar og viden for at blive alvidende – for det må være der ’friheden’ ligger, uden at se, at vi er i landet af spørgsmål, hvor svar kun skaber flere spørgsmål.

I et favntag med selv samme konstruktion, som har skabt behovet for svar, og vedligeholder forholdet for ikke at afsløres sin egen selvskabte virkelighed.

Vi kan blive ved med at identificerer os med det, som søger efter nålen i høstakken, den omstændighed, som bliver ved med at smide hø i stakken i frygt for at finde nålen, for hvem er jeg så når- og hvis det lykkes, og på spørgsmålet ”hvad skal du bruge nålen til”, har jeg intet fyldestgørende svar, blot at det opleves som vigtigt – det vedligeholder min jeg-struktur som er høstakken.

Den bevægelse forsøger at forstå en højere vibration, fra en laver vibration.

(24) His disciples said to him, “Show us the place where you are, since it is necessary for us to seek it.” He said to them, “Whoever has ears, let him hear. There is light within a man of light, and he lights up the whole world. If he does not shine, he is darkness.”

Fra lys er vi kommet til lys skal vi blive og fra lyset skal vi igen opstå. (det levende og det døde)

Spejle ingenting, og derved spejle alting (fra landet af svar)

At komme tilstede via kroppen, gennem eks. åndedrættet i et nu, fri af fortid og fremtid, at blive ’afspændt’ i kontakt med det som lever, for så at gå ud i verden og leve det vilkår, den opspænding, de mønstrer, som er skabt i fortiden af en laverer erkendelse og af/i en tvangspersonlige berusede virkelighed – når det som kan siges, der efterstræbes i en spirituel praksis er en transpersonlige oplevelse åbenbaring en højere erkendelse, at ryste beruselsen af sig at komme tilstede i den virkelig virkelighed – den ultimative virkelighed.
Det som lever og er evigt, som ikke er kroppen, den døde omstændighed. Meditation, kropsbevidsthed, nærvær, næste kærlighed, oplever jeg som øvelser i at stabiliserer portaler til rejse – det vi kalder vidnesbyrd, åbenbaringer, spirituelle oplevelser er øvelser i at åbne til det, som lever og kan heale, som er evigt – så vi kan finde hjem, også på den sidste dag, og ikke blive ’hængende’ i det jordiske og kropslige liv.