”Hvis sandheden er forbeholdt de, som tror og tænker på en bestemt måde, så er det ikke sandheden” Livet / Bo

Hvis jeg kan se det, sanse det analysere det er det ikke ‘virkeligheden’ blot en del af virkeligheden, et objekt. et fokus, som skaber mit næste nu.

Vores perception det vi mener at opleve – er betinget af vores konceptualiserings kapacitet, vores verdensbillede, forståelsesramme. I mødet med energier vibrationer –noget vi ikke kender, omsættes de til noget vi kender (det vi tror på forklaringen af, eks. videnskab), eller også ignoreres det, dette indsnævrer livsoplevelsen, samt dybden i livet, eks. via medicin.

Vores oplevelser generaliseres, forvrænges og udelades. Indtil vi bliver det vores omgivelser ønsker, eller til vi opdager hvem eller hvad vi er, og lever det. Begynder at se og opleve udenfor rammen af omverdens forklaringer – vinder tillid til egen oplevelsen, til det fænomenale selv (jeg-oplevelsen ref. Ken Wilber) til visdommen, til det som er, og er i os alle.

Vores sandhed ser ud til, at være det element i treenigheden, som er influeret mest af den viden vi besidder, vores videns sammenhæng med adfærden, er afhængig af vores kognitive niveau, vores abstraktionsniveau, evnen til, at forholde os til vores viden, og omsætte den til gerning.

Vores kognitiv niveau, har en sammenhæng til vores evne, til at håndterer kompleksitet, og dermed en forbindelse til vores bevidsthedsniveau. Eller hvor stor energi vi kan kanalisere / gennemstrømmes af.  

Vores sandhed er det element som er mest dimensionerende for vores livsoplevelse, og dermed også begrænsningen[1] for den, i nogen grad vores eneste begrænsning. Da PATER (sandheden) er det vi tror på, eksempelvis vil du kunne underholde denne spirituelle / åndelige grundtanke, kroppen er sjælens hylster, du er dermed mere end dine celler, den tanke vil så straks afføde – deducere andre tanker, observerer dem nysgerrigt, begynder du at forme begrænsninger for muligheden[2], eller bliver du undrende og ’tør’ følge tanken videre.

Videre kunne være – jeg er mere sjæl end krop – jeg er ikke en forklaring om en genetisk overlevelse og udvikling, min krop kunne være konsekvensen, af min tilstand – af min tro, sjælen er energi, jeg er mere end min sjæl, andre er mere end deres kroppe og sjæle – vi er energi – hvorfor har vi kroppe, blot en forklaring (i det kollektive bevidste), for at vi kan være, for energien kan ’leve’, her i denne ’dimension’, hvad er ikke blot en afledt afgrænsning på baggrund af troen på en forklaring, en forklaring for at kunne være og opleve, opleve det som vi ønsker, eller andre ønsker, hvem har startet forklaringen – hvis sandhed er det.

Har alle sjæle et fælles udgangspunkt er vi en del af samme energi (Unio Mystica) – hvad er jeg før forklaringen, før PATER – før sandheden, hvad er jeg uden den – hvad er din sandhed, hvem er vi.

[1] PATER er energetisk den maskuline energi (ikke mand eller kvinde) i udgangspunktet orden sat i forhold til den feminine energi kaos. Eller mindre dramatisk energi ♀ og form ♂.  Se energi-søljerne

[2] Hvis du stoppede tanken her, så kan du overveje en tanke som, i den videnskabelige forklaring af kroppen, regenereres vores celler kontinuerligt livet igennem, nogle hurtigere end andre. De genskabes ud fra cellernes DNA, hele vores krop er genskabt hver syvende år. hvad ’fortæller’ vores celler at de skal genskabes med eks. skader? Link