Metieren

Metieren, det er ikke nok blot at læse, at have viden uden at vide, hvordan den viden bruges.

Vi, eller vores forsvar / egoet danner alliancer / symbiose med dét vi frygter, for at blive skånet, da vi oplever os mindre end det vi frygter, dermed skabes en afhængighed, af det som repræsenterer autoriteten, det som er erstatningen for vores savn, savnet af vores egen essens. Det som vi i vores hjerter ved vi er, men ikke har fået lov til- givet os selv lov til at være, og dermed tilladt / skabt erstatninger for.

Vi siger, at 10.000 timers opmærksomhed i et fag, giver os et vist niveau måske endda et ekspertniveau. De fleste at os har 10.000 timer i livet under bæltet. Har vi været opmærksomme?

Det har vi givetvis, og dermed har vi et antageligt niveau og indsigt i metieren. Medmindre vi har brugt timerne på at gentage de samme mønstre og vaner. Er vi ydermere blevet belønnet for disse mønstre og vaner, og måske straffet for at træde ud af dem, er det endnu mere sandsynligt, at vi har brugt dem uopmærksomt, og dermed i nogen grad spildt dem.

“If you always do what you always did, you will always get what you always got.” Eller “The definition of insanity is doing the same thing over and over again but expecting different results.” Albert Einstein

En vej til at træde ud af vaner og ubevidste mønstre, er ved at starte med at erkende, at vi er styret af flere dele i os.  Delpersonligheder, som er udviklet og ’programmeret’ igennem tiden af- og med forskellige bevidsthedsniveauer (aldre), overbevisninger og behov, herunder også normer båret af bl.a. kulturen / det omgivende miljø. 

Du skal turde og ønske at se dine udfordringer dine fejl og mangler[1]. Have mod til ærligt se eller spørge dig selv i hvilke situationer, du ønsker, at du reagerede og opførte dig anderledes. Med et fokus udenfor dine direkte egoistiske behov, et fokus fra dit modne refleksive selv, som bl.a. kan se delpersonlighederne, måske via et fokus rettet mod én, du gerne ville reagere eller være som.

Find ud af om dit ønske er baseret på din sandhed[2], eller er plantet af andre. Igen ved at turde se indad og identificerer, hvilke dele af dig, som har et kompetenceniveau, der er ubevidst inkompetent.

Udvikl dem ved at søge viden for at blive bevidst inkompetent. Søg dernæst de færdigheder der skal til, for at blive bevidst kompetent, implementerer det lærte i din adfærd. Vaner vil dannes ud fra din lære, din nye sandhed. Oplev at kunne placere dig på flere scenerne, i livets spil.

Måske blive en bevidst lærende iagttager af det, mod bevidsthed om at vi er spillet. Træn adfærden bevidst, for over tid at opnå et niveau, hvor du er ubevidst kompetent. De fire stadier hjælpes og accelereres af en orientering mod det gode, det smukke, og det sande. Det Sande kan siges at være det element, du arbejder med i det ovenstående.

Dybere forandringer i intelligens og person karakteristika kan også udvikles via en spirituel praksis.

”Du kan ikke se andres lys, uden selv at have det – lad dit lyse, og glædes over andres lys” Livet / Bo


[1] Dine ’svage’ sider, de sider af dig – du ikke må være, den opførsel du ikke måtte have. De sider du ikke er blevet belønnet for, ’dem vi ikke er som’ i vores familie, samfund(tilknytningsmønstre). Hvad ligger der i ’skyggen’ af din personlighed i dit mørke? Disse vaner og mønstre kan være så dybe at de danner eller har dannet traumer. Det vi ikke må være / selv ved vedkende os at være, tilbyder vi – sender vi udenfor os selv via projektioner over i andre.

[2] Identificerer evt. hvor stort et ofre du har lagt, eller ligger for at tro på den ’sandhed’ som måske ikke er din. Og herunder hvordan, og hvor meget du forsvarer den. Hvilke sider af dig er ikke blevet set og spejlet? Og hvorfor? (hvor meget af dig må ikke være her, hvad må / skal du forstå – og hvad må / måtte du ikke stille spørgsmål til)

Hjem » Blog » Metieren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *