Vi kan kun tage udgangspunkt i os selv, der er dog symboler og sagnfortællinger arketypiske energier, som går igen, og manifesterer sig i vores verdner, og i os, og binder vores verdener sammen, på tværs af tidslinjer, dimensioner, inkarnationer, som skaber en fælles ubevidsthed. Ved at udforske og komme til at kende vores eget ubevidste, ved f.eks. via sandheden at lade vores skygger træde frem, og stå ved dem, og inkluderer dem i os, bliver vi hele og vores eget ubevidste bliver mindre, via denne rejse i selvet bidrager vi, til at det fælles ubevidste bliver bevidst, at vores kollektive traumer heales, og vores begrænsninger bliver mindre vores sameksistens bliver mere sand, smuk og god. Og vi bliver bevidste om at vores udgangspunkt måske ikke er adskilt i os. I det at den måde vi skaber vores verden på, er den måde verden er, og store dele af verden er en fælles oplevelse, da vi befolker hinandens verdener, via vores projektion / energioverførsler / bevægelser. (link) Som skibe i det samme hav, uden at se, vi er vandet.

”Hvem eller hvad i dig, er det du ikke kan være med – hvis du ikke kan være med andre?” (1 Corinthians 12:12-14)

Vi, eller vores forsvar / egoet danner alliancer / symbiose med dét vi frygter, for at blive skånet, da vi oplever os mindre end det vi frygter, dermed skabes en afhængighed, af det som repræsenterer autoriteten, det som er erstatningen for vores savn, savnet af vores egen essens. Det som vi i vores hjerter ved vi er, men ikke har fået lov til- givet os selv lov til at være, og dermed tilladt / skabt erstatninger for.

Arketyper(energier) og personaer(ego reaktionen på energien). Der findes mange flere arketyper som personaer (masker), end der er beskrevet her. Fælles for dem er, at de er personligheder, som fostrer en adfærd. De indeholder primærsider og skyggesider, og i udgangspunktet er de to sider modsatrettede. Vi kan blive bevidste om dem og lære at kontrollere dem.

Eksempler på personare: Vrede (Tor), tørst, drift (Freja), sult, kløgt (Odin, Loke), visdom (Frigg, Odin), raseri (Odin), ondskab (Udgårds Loke, Surt), hovmod (Loke), jalousi (Loke). Jung bruger følgende til at beskrive sine arketyper: Vismanden, Den uskyldige, Udforskeren, Herskeren, Skaberen, Beskytteren, Magikeren, Helten, Rebellen, Elskeren, Narren, Den forældreløse. 

Skiftene af masker har en forbindelse til vores egen tillid, hvordan vi sikre vores behov for sikkerhed, kontrol, anerkendelse og vores integritet. Og herunder hvor frigjorte vi er fra de behov, via vores tillid til egne evner til at varetage dem, dermed hvor frigjorte vi er fra vores forældre, og vores generelle afhængighed af andre(samfundet), herunder hvor identificeret / tilknyttet er vi (dit refleksive selv) med vores krop, fornemmelser og tanker, vi har en krop, følelser / fornemmelser og tanker, men det vi er ikke den, det eller dem, vi er det som har oplevelsen, en altid tilstedeværende og vågen bevidsthed.

Skiftene af personaer vil afspejle, hvor tillidsskabende vi er over for andre, hvor nemme vi er at afkode, hvor stabile og troværdige vi opleves, hvor tæt er vi på det vi er. Lige børn leger bedst, vi søger sammen med andre vi kan genkende / spejle vores egne personaer hos, og ligger afstand til dem som repræsenter vores skyggesider, se på dine venner, din partner, og se hvem du er, og hvordan du har det, hvilke tematikker er i sammen om og er sammen i, og sammen om at tage afstand fra.

Divide and conquer, split and die. (kampen imod dig selv, dit eget mørke) Når vi bliver identifikationen med det som opleves igennem, og ikke det som oplever.

Jeg oplever, at et af målene i livet er at samle sig selv i én(energi) eller ganske få personaer via bevidstheden om dem og skiftene mellem dem. De kommer som skrevet med en hel ’personlighed’ – et fuld sæt af tanker (overbevisninger), følelser og handlinger, et verdenssyn, et fokus som kan overtage styringen og skabe et ragnarok i dig og dermed omkring dig.

Hans disciple sagde: ”Lær os om det sted, hvor du er, for at vi kan søge efter det.”

Han sagde til dem: ”Den, som har ører, skal høre. Der er lys i det indre af et lysmenneske, og det oplyser den hele verden. Hvis det ikke lyser, er der mørke.”

Thomas evangeliet 24

Som børn er afhængigheden / symbiosen med vores forældre, der skal ikke meget kognitiv aktivitet til, at underholde forskellige opvæksts vilkår, for at opleve yderpunkterne af den symbiose, det afhængighedsforhold, ej heller megen indføling til for at mærke viljen fra forældrene til at lade vokse og gro i de to opstillede yderpunkter, dette somatiske, adfærds og psykodynamiske udgangspunkt, tages videre til ungdomslivet hvor samfundet og kulturen, som også har påvirket forældrene, bygger videre på symbiosen og fokuseringen, i den kognitive dannelse og viderebygningen af rolle regel selvet, rammerne underbygges videre i voksenlivet af narrativer selvforanstaltede og systemiske påvirkninger / overbevisninger, samt indlejringer, indtil individet rammes og rystes af livet, alliancen brydes, egoets fald, og de eksistentielle grundvilkår manifesteres blottes. Og et kald vækkes fra sjælen, en erkendelse af eget ansvaret, en humanistisk indsigt anspores, som leder til en spirituel vækkelse og eller oplevelser som ikke kan fornægtes, som vækker den iboende essens. Eller også holdes vi nede med eks. medicin og derved tvangs normaliseres tilbage i traumesporets normativ, via eks. psykologiskbehandling, for at gå til grunde, med alt satset på den manifesterede ’jordiske’ omstændighed.

Jesus sagde “Min fars rige, er som denne mand, som ønsker at dræbe en magtfuld mand. Han trækker sit sværd, og støder det ind i vægen i sit eget hus, for at finde ud af om hånden ville kunne gennemføre udfaldet, med det som kræves. I det dræbte han den magtfulde mand.”

Thomas evangeliet 98

Kosmos denne illustration tager en mere energi orienteret tilgang til overnævnte proces / udvikling, fra mystikernes vinkel, hvor vi som manifesterede energifartøjer, gennemstrømmes af arketypiske og dæmoniske omstændigheder som lever via os og skaber symbioser med os når vi inviterer dem ind, ved at få os til at tro vi er mindre end dem, og vi har brug for dem, dette spil manifesteres i vores oplevelse, indtil vi se og tager ansvar for, og fra vores essens, ser at det er os der lever, med og fra det som er evigt og giver liv. Det er det som forsøger at næres af os, som er afhængig af os, af vores livsenergi – hvis ikke vi giver det energi / liv, dør dét og falder bort, for dét er ikke uden vores frie viljes tilladelse.

Det ansvar har en pris og en gevinst, prisen er ansvaret for livet, og vores adfærd, vores handlinger på baggrund af vores tanker, og vores følelser, og gevinsten er mening, og visdom, adgang til evigheden, til din skaberenergi, – evnen til at balancere sig selv. Og møde verden fra det sande og en tillid til det gode. At lade egoet[1] falde[2], lade dig guide af det gode, glædes på andres vegne, i bevidsthed om det gode, i forståelse af det smukke som er, og manifesterer sig er du skaber- medskabende af. Oplev kærligheden til- og i at blive overhalet af dig selv, via din næste.  (Matthew 20:1-16)  (Revelation 22:13)

[1] Adskillelsen, uden adskillelsen – tilbagevendelse til kilden til ophavet.

[2] Ikke længere ligge under for, chakradæmonernes fastholdelse, via frygt, skyld, skam, sorg, løgn, illusion, tilknytning. Blive sat fri og ’genfødt’ som metahistorien om Jesus, blive til det du er bagved den første ’fortælling’ tanke, fornemmelse, før din / den første gerning. Jesus, det i dig som kender ophavet, altet før alting, og taler fra- og med den kærlighed – bevidsthed.